Forskningens Døgn d. 24. april 2018

På denne dag valgte jeg at gå til debatten om Fremtidens børneliv – fra forskning til forandring, som handlede om tidlig indsats på børneområdet.

I panelet sad:

Søren Pind (V) minister for forskning og uddannelse

Jacob Bundsgaard (S) borgmester i Aarhus

Anne Marie Villumsen, docent og ph.d., VIA Socialrådgiveruddannelsen

Mette Skovgaard Væver, Centerleder for Tidlig Indsats og Familieforskning, Københavns Universitet

Bo Ulrich Bertelsen, Centerchef for Børn og Unge i Herning kommune.

Mette Væver og Anne Marie Villumsen tog hul på debatten ved at tale om, hvor vigtige de første 1000 dage i et barns liv er. De fortalte om et stort forskningsarbejde der var lavet på børne-området, men at de gerne vil mere i dialog med fagpersonerne (lærere, pædagoger, sundheds-plejesker m.m.). Hjælpen til de familier, der har brug for hjælp, skal organiseres mere effektivt.

Politikerne savnede generel større implementering af den viden vi har fra forskningen. De talte om ”Herning-modellen” flere gange, hvilket Bo Ulrich Bertelsen ikke fik uddybet nærmere. Søren Pind mener, at vi i Danmark generelt har en dårlig evalueringskultur. Det hjælper ikke at tilføre flere penge til forskning, hvis ikke vi i det daglige arbejde bliver bedre til at organisere vores evaluering, så vi ved hvad der virker, og hvorfor det virker.

Forskerne blev spurgt, om der ved en bedre normering i daginstitutionerne ville være en større opmærksomhed på udsatte børn. Mette Væver mente helt klart, at det ville hjælpe. Dette gled politikerne af på, for som de sagde, så vil alle jo gerne have flere ressourcer, men hvor skal pengene så tages fra. De ville hellere kigge på kvaliteten af det pædagogiske arbejde der blev lavet rundt omkring, for selv om to institutioner havde samme normeringer, kunne der være en verden til forskel i kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der blev udført.

Uanset om man er politisk interesseret eller ej, så kan vi alle blive enige om, at en tidlig indsats er uhyre vigtig. De første 1000 dage af et barns liv er alfa og omega for dets videre færden. Vi har en lovgivning som, for vores vedkommende, giver mulighed for at lave underretninger på børn, som vi har bekymringer om. Lad os blive dygtigere til at anvende den. Derudover bliver vi skarpere på vores egen duelighed gennem person uddannelse.