- For 5 år siden arbejdede jeg i en børnehave i Aalborg. Her blev jeg introduceret for Marte Meo metoden, hvilket gav mig en stor faglig og personlig udvikling. Den bedste tid i mit arbejdsliv.
- For 5 år siden havde min mand og jeg sølvbryllup.
- For 5 år siden forberedte min familie sig på en udstationering til Filippinerne. Her boede vi fra 2013-2015.
Hvad lavede jeg for 5 dage siden?
For 5 dage siden var jeg lige startet på et nyt kapitel i mit liv som studerende. Alt var kaos, og alt var mentalt under "ombygning". Heldigvis består uddannelsen af relationsarbejde, og jeg har en forventning om og tillid til, at vi hjælper hinanden under denne "ombygning".
Hvad laver du om 5 år?
- Om 5 år arbejder jeg som pædagog - hvor jeg er blevet klogere på kerneydelse, konflikthåndtering og tilrettelæggelse af behandlingsplaner.?
- Byder muligheden sig, er vi ikke afvisende overfor endnu en udstationering.
Hvem er du?
- Jeg er et familiemenneske, der prioriterer både familie og nære venner højt.
- Jeg bruger min fritid på yoga og løb i den lokale løbeklub. Dette giver mig både et socialt netværk og et mentalt overskud.
- Mit arbejde er ikke mit "liv", men det er vigtigt for mig, at det er meningsfuldt, at jeg gennem relationsarbejde kan gøre en forskel for andre mennesker.
"Giv mig sindsro til at acceptere de ting
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting,
jeg kan ændre
og visdom til at se forskellen."
Reinhold Niebuhr, 1932
Hvad tænker du er god pædagogik?
God pædagogik er, når man tager ansvar for at sætte forandringsprocesser i gang, så et andet menneske kan udvikle sig og komme i trivsel.
Hvad tænker du er en god pædagog?
Den gode pædagog er den, der har lyst til og viden og erfaring omkring at sætte forandringsprocesser i gang for at forandre, forbedre og udvikle et andet menneskets kompetencer - og tør tage et medansvar for et andet menneske, uden at gøre det forkert.