Beskrivelse af min gamle arbejdsplads i Aalborg.

Jeg har fra 2005-2016 været ansat i børnehaven Knuden i Gistrup. Jeg vil prøve at give jer et indblik i, hvad der har været min dagligdag for få år siden.

Børnehaven Knuden er en lille børnehave normeret til 20 børn. Børnehaven er beliggende i to rækkehuse, som er en integreret del af en boligbebyggelse.

Denne særlige beliggenhed udnyttede vi i samspil med lokalområdet f.eks. holdt vi fastelavnsfest og gik Lucia på det lokale ældrecenter, Beltoften.

Børnehaven har en hjemlig stemning og indretning. Man gør meget ud af, at det skal være indbydende at komme der. Om vinteren er der er levende lys i lanterner ved indgangen om morgenen.

Børnehaven giver morgenmad hver dag fra kl. 6.15 og til ca. 8.15. Forældrene er informerede om, at der er havregryn, rugfras, boller/franskbrød, mælk og te. Der er altid kaffe på kanden til forældrene. Om eftermiddagen er der delefrugt og brød, som forældrene har medbragt, og som de voksne anretter til børnene.

Børnehaven har altid haft mange traditioner. De fastholder de gamle traditioner omkring højtider, f.eks. gik de hvert år i Gistrup Kirke til jul, holdt fastelavnsfest, bedsteforældredage, fødselsdage for børnene i børnehaven eller i deres hjem efter ønske.  Storbørnsgruppen mødtes ugentligt fra september –juni. Børnene tog på ture i mindre grupper til svømmehallen og skøjtehallen, og hvert år i september afholdtes sensommerfest. Bogbussen blev besøgt en gang om måneden.

Legeplads blev brugt hver dag i alt slags vejr.  Børnene leger rigtig meget med gamle dæk, rør, grønne mælkekasser, gryder m.m., de må lege med vand, sand osv. De har naturudstyr, bærbare akvarier, bestemmelsesduge, lupper og undersøger træstubbe, fanger edderkopper, bænkebidere, osv.

Børnene må medbringe legetøj/cykler hver dag, hvis de ønsker det.

I Knuden arbejder de med anerkendende pædagogik. De tror på, at når et barn møder anerkendende voksne og barnet føler sig set, hørt og forstået, giver det barnet tryghed, støtte, opmuntring, selvværd og barnet bliver i stand til at indgå i fællesskaber og sociale sammenhænge.

Marte Meo metodens principper er en stor del af dagligdagen i børnehaven. Mange af principperne er godt integreret. De øver sig stadig og når nye medarbejdere starter, låner de altid ”Marte Meo i praksis” - en rigtig god bog, som kan anbefales. Jeg har min egen.

Lederen Pernille Korfitzen har været der i mange år og er uddannet Marte Meo terapeut. Hun filmer jævnligt personalet i deres arbejde med børnene og giver tilbagemeldinger, til gavn for både personale og børn.

I dagligdagen er de meget i små grupper, (legegrupper, spillegrupper, motorikgrupper m.m.), da de tror det giver de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Der lægges stor vægt på, at de børn der "rejser" fra Knuden er robuste og klar til verden udenfor børnehaven.

Brugertilfredsheden har altid ligget højt, hvilket vi var stolte af, men det forpligter desto mere!

Når jeg reflekterer over min tid i børnehaven Knuden, så er der episoder, som har lært mig rigtig meget om min rolle som "pædagog" og hvem jeg gerne vil være.

-Når vi gik på legepladsen var det altid med den på, at vi var der for børnenes skyld. Ikke noget med at stå og drikke kaffe med hinanden, men huske fokus! Nogen børn har svært ved at komme i gang med en leg, måske skulle vi lave en forhindringsbane sammen med dem eller svinge en tur i gyngen, mens vi synger "under den hvide bro".

-Arbejdet med børn i små grupper, med fokus på Marte Meos principper "vent, se og følg" har styrket mig i at være nærværende og hjælpe børn i trivsel og udvikling, men på børnenes præmisser. Det har Marte Meo givet mig, og det har været godt blandt kollegaer, at have samme "kurs". Det er nemt at komme til et hus, som er så afklaret omkring deres værdier og holdninger. Allerede når man som ny bliver introduceret til denne måde at arbejde på, mærker man hvor meget personalet vil børnene, men også vil hinanden.

-Når vi var på tur til svømmehal eller andet med en mindre gruppe, var der altid en god normering, der var aldrig stress på, det skulle være en god oplevelse for børnene. Vi havde god tid til bussen, god tid til omklædning og spisning, men var måske ikke så lang tid i vandet eller på isen, men det var turen som helhed, vi var optagede af. Når rammerne var fleksible, så var det nemmere at tackle det "uforudsigelige" - en, der tisser i bukserne...en, der blir vred eller ked af det...

Vi var gode til at tage en diskussion: 

"Hvad mener du, når du siger ´Sid ordentlig´? 

"Skal børn sige ´be om´, når de gerne vil have mælken?"

Til alle personalemøder brugte vi altid 5 min på at udfylde trivselsskema: Hvordan har vi det med arbejdsopgaver, forældre, kollegaer, på hjemmefronten, hvordan har du det selv? På en skala fra 1-5.

Det har vist sig at give rigtig god mening for det videre professionelle arbejde.

Det, der er gået godt, kan man ikke tage fra én.